Status på arbejdsmarkedet efteråret 2026 – et arbejdsmarked i topform men også med strukturelle problemer
Det danske arbejdsmarked er trods udfordringer med krige og usikkerhed et rigtig godt sted. Aldrig har lønmodtagerbeskæftigelsen været højere, og der er et stigende antal jobopslag. Den store efterspørgsel på medarbejdere indebærer, at mange job aldrig bliver besat, og behovet for medarbejdere fra udlandet fortsat er stort.
Lønmodtagerbeskæftigelsen går fortsat frem
Antallet af lønmodtagere med et job i Danmark var i juli 2026, 3.090.000. Det tal har aldrig været højere. Alene de seneste 12 måneder er antallet af job steget med 29.000.
Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med mindst 20.000 personer i alle årene siden 2018 bortset fra coronaåret 2020. Tabet i 2020 blev i 2021 rigeligt indhentet, jf. figur 1.
Figur 1
På 5 år er lønmodtagerbeskæftigelsen steget med 235.000 personer, og alene i fire ud af de seneste 60 måneder har der været et fald i lønmodtagerbeskæftigelsen. I de fire måneder med fald har det samlede fald i beskæftigelsen været 1.033 personer. I gennemsnit er beskæftigelsen steget med 3.900 personer hver måned de seneste 5 år.
Stadig mangel på medarbejdere
Fra december 2025 til maj 2026 var der 49.600 job, som det ikke lykkedes at besætte. Derudover blev 52.700 job besat med en kandidat, der ikke opfyldte alle de ønskede kvalifikationer. Begge disse tal har – bortset fra coronaårene – ligget stabilt siden 2019.
De 292.000 flere job, som er opstået fra 2019 til 2026, har ikke øget antallet af ubesatte job. Omvendt har de 110.000 flere 60-69-årige i arbejde og de 67.000 flere internationale medarbejdere, der er kommet til Danmark for at arbejde fra 2019 til 2026, ikke reduceret antallet af ubesatte job. Alt tyder på, at det større udbud af medarbejdere skaber nye job, men ikke sikrer, at ledige job kan besættes. Baggrunden for de ledige job er i højere grad strukturel. Fx viser tallene, at mangel på faglærte er et stort og stigende problem. Omvendt falder manglen på akademikere, jf. figur 2.
Figur 2
Det danske arbejdsmarked har et strukturelt problem. Manglen på primært faglærte medarbejdere bliver kun større, hvis det ikke lykkes i højere grad at indfri virksomhedernes efterspørgslen på særligt faglærte. Det vil påvirke overenskomstforhandlingerne og den decentrale lønudvikling, hvis der ikke skabes løsninger på udfordringerne med manglen på medarbejdere.
En holdbar og langvarig løsning forudsætter, at fokus i højere grad skifter fra at uddanne flere unge til i højere grad at inkludere faglærte seniorer og skabe rammer for at flere faglærte internationale medarbejdere kommer til Danmark.
Et første skridt kan være den nye certificeringsordning for internationale medarbejdere, som træder i kraft 1. januar 2027. Ordningen er dog forholdsvis kompliceret, og regeringen forventer ikke at den vil bidrage med et stort antal medarbejdere. Der er brug for særligt flere faglærte, og dermed også brug for ordninger for internationale medarbejdere, der reelt bidrager til at besætte de mange ledige job. Samtidig bør virksomhederne i højere grad bidrage til at løse udfordringerne ved strategisk og vedholdende at arbejde med at inkludere de faglærte, der er 60+år.
Region Hovedstaden har den laveste andel ubesatte rekrutteringsforsøg med 10 procent. Region Sjælland har de største rekrutteringsudfordringer med 14 procent ubesatte rekrutteringsforsøg. Det hænger sandsynligvis sammen med den høje akademikerandel i hovedstaden, mens der i fx Region Sjælland er flere produktionsjob, hvor der ofte er brug for faglærte medarbejdere. Der er generelt set høj mangel på faglærte medarbejdere.
Flere ledige stillinger
Antallet af ledige stillinger på Jobnet.dk var i september 2026 højt. I perioden 2018-2026 var det kun i coronaårene 2021 og 2022, at antallet af ledige stillinger var højere end nu. Siden september 2025 er antallet af ledige stillinger steget med næsten ca. 6.800 eller 16 pct., jf. figur 3.
Figur 3
Kommunerne med stor fremgang i antallet af ledige stillinger er geografisk spredt ud over hele landet. Kommuner som Hvidovre og Vesthimmerland har mere end fordoblet antallet af ledige stillinger. Andre kommuner med stor fremgang er Kerteminde, Lemvig og Køge. Størst tilbagegang på 20-30 pct. har der været i Struer, Herlev og Morsø.
Størst stigning i antallet af ledige job har der det seneste år været inden for bygge og anlæg med 1.640, ”transport, post, lager- og maskinførerarbejde” med 1.500 flere ledige job og ”jern, metal og auto” med 940 flere ledige job.
Stadig flere internationale medarbejdere
Fra august 2025 til august 2026 er der kommet 8.700 flere internationale medarbejdere på det danske arbejdsmarked. Det vil sige personer med statsborgerskab i et andet land end Danmark, som arbejder i Danmark, og som har opholdstilladelse, fordi de har et arbejde, jf. figur 4.
Figur 4
I de fleste år siden 2010 er der kommet ca. 10.000 flere medarbejdere til Danmark fra udlandet. I 2026 er der 175.000 flere internationale medarbejdere i Danmark, end der var i 2010.
Med en årlig stigning i beskæftigelsen i 2026 på forventeligt ca. 20.000 personer, men alene 8.700 flere medarbejdere fra udlandet, så trækker arbejdsmarkedet på den knappe ressource af ledige medarbejdere med dansk baggrund. På et arbejdsmarked præget af en aldrende arbejdsstyrke kan en fortsat stigning i beskæftigelsen blive vanskelig, hvis arbejdsstyrken ikke bliver forøget.
Geografisk meget forskellig udvikling
Størst absolut fremgang i antallet af internationale medarbejdere har der været i København, hvor 3.000 flere nu bor end for blot et år siden. Andre kommuner med stor stigning er Glostrup med 721 flere internationale medarbejdere og Vejle med en stigning på 439.
Størst absolut tilbagegang har der været i Gladsaxe, hvor antallet af internationale medarbejdere er faldet med 1.005. Den store tilbagegang i Gladsaxe hænger sandsynligvis sammen med afskedigelsen af medarbejdere i Novo. Andre kommuner med stor tilbagegang er Hørsholm (399) og Halsnæs (257).
I forhold til antallet af 18-69-årige indbyggere, så har den største stigning i andelen af internationale medarbejdere været i Glostrup, Billund og Brøndby. I Glostrup udgør stigningen i internationale medarbejdere fra 2025 til 2026 4,1 pct. af indbyggerne, hvilket er en meget stor stigning på blot et år.
Modsat har der været en tilbagegang i andelen af internationale medarbejdere i Gladsaxe og Hørsholm, der svarer til 2-3 pct. af de 18-69-årige i befolkningen i kommunen.
Færre medarbejdere fra Polen
Fra august 2025 til august 2026 er antallet af polske medarbejdere i Danmark faldet med 670, mens der er kommet 1.274 flere medarbejdere fra Rumænien. Andre lande med markant flere medarbejdere i Danmark er Sverige og Iran, jf. figur 5.
Figur 5
De færre medarbejdere fra Polen kan være et udtryk for, at økonomien i Polen udvikler sig positivt, og at muligheder for attraktive job i hjemlandet derfor er øget.
I de kommende år vil det sandsynligvis blive vanskeligere at rekruttere medarbejdere fra mange østeuropæiske lande, fordi befolkningerne i den erhvervsaktive alder vil være markant faldende. På den baggrund har Folketinget vedtaget en ny mulighed for at komme til Danmark for at arbejde fra lande uden for EU – den såkaldte certificeringsordning. Regeringen skønner dog, at den nye ordning kun vil bidrage med 550 flere medarbejdere i 2030.
Forholdsvis få større afskedigelser
Virksomheder skal varsle større afskedigelser. I de seneste 10 år har antallet af medarbejdere omfattet af større afskedigelser varieret en del, men på et forholdsvis lavt niveau givet de ca. 3 millioner lønmodtagere i Danmark. I 2020 var omfanget af varslinger højere på grund af usikkerhed om betydningen af coronavirus. Allerede i 2021 var den usikkerhed lavere, hvorfor antallet af større afskedigelser var på et lavt niveau, jf. figur 6.
Figur 6
I de seneste år har antallet af varslinger ligget på samme niveau som 2016-2018.
Littler kommentarer
Virksomhederne har fortsat brug for at fastholde de nuværende medarbejdere og rekruttere nye medarbejdere. Mange job bliver fortsat aldrig besat, og virksomhederne søger flere medarbejdere og særligt faglærte. De to største kilder til at sikre flere medarbejdere har gennem en længere årrække været, at sikre flere seniorer i beskæftigelse og tiltrække flere medarbejdere fra udlandet. Den nye certificeringsordning vil medføre adgang til at tiltrække flere faglærte medarbejdere fra ikke EU-lande, men det er langt fra nok til at løse det danske arbejdsmarkeds strukturelle problemer som følge af mangel på medarbejdere i en aldrende befolkning.
Du kan kontakte os her.
Disclaimer: Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
____________________________________
Erik Simonsen
Senior Director
+45 44 14 30 96
