Littler Global Guide Quarterly 2026 (Kvartal 2, 2026)
Global Guide Quarterly (GGQ) er Littlers kvartalsvise nyhedsbrev med opdateringer om de vigtigste arbejds- og ansættelsesretlige nyheder i Nord- og Sydamerika, APAC og EMEA. Læs de danske nyheder for andet kvartal af 2026 nedenfor, og find hele guiden her: The Global Guide Quarterly.
Konkursbegrundet afskedigelse af gravid medarbejder fundet lovlig
Den 26. marts 2026 fastslog Vestre Landsret, at afskedigelsen af en gravid medarbejder i forbindelse med arbejdsgiverens konkurs ikke var i strid med ligebehandlingsloven.
Landsretten udtalte, at vurderingen skal foretages på baggrund af de forhold, der forelå på afskedigelsestidspunktet. Det afgørende spørgsmål var, om afskedigelsen var begrundet i konkursen og ikke i medarbejderens graviditet eller en mulig virksomhedsoverdragelse.
Landsretten lagde vægt på, at samtlige medarbejdere blev afskediget samtidig inden for konkurslovens frister, at de var blevet fritstillet uden løn som følge af manglende likviditet, og at virksomheden havde indstillet driften. På dette tidspunkt var forhandlingerne om en mulig virksomhedsoverdragelse ikke tilstrækkeligt fremskredne til, at en aftale kunne anses for sandsynlig. Landsretten fandt derfor, at afskedigelsen reelt var begrundet i konkursen og ikke havde sammenhæng med medarbejderens graviditet eller en efterfølgende virksomhedsoverdragelse. Arbejdsgiveren blev derfor frifundet.
Boligtillæg til udenlandske medarbejdere fundet foreneligt med EU-retten
Den 6. maj 2026 fastslog Arbejdsretten, at en overenskomstbestemmelse, der pålægger arbejdsgivere at betale et boligtillæg til medarbejdere, som ikke havde bopæl i Danmark ved ansættelsens eller udstationeringens begyndelse, ikke var i strid med EU-reglerne om forbud mod forskelsbehandling, arbejdskraftens frie bevægelighed eller retten til fri udveksling af tjenesteydelser.
Sagen var anlagt af en litauisk entreprenørvirksomhed, som gjorde gældende, at boligtillægget stillede udenlandske arbejdsgivere ringere, fordi de oftere beskæftiger medarbejdere med bopæl uden for Danmark.
Arbejdsretten fastslog, at retten til boligtillæg alene afhænger af medarbejderens bopæl ved ansættelsens eller udstationeringens begyndelse - uanset medarbejderens nationalitet og uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk. Retten fandt endvidere, at der ikke var dokumentation for, at ordningen i praksis ramte udenlandske arbejdsgivere hårdere end danske arbejdsgivere. Arbejdsretten lagde desuden vægt på, at tillægget alene udbetales til medarbejdere, hvis timeløn ikke overstiger mindstelønnen inklusive boligtillægget. De statistiske oplysninger i sagen viste, at disse medarbejdere tilhørte den lavest lønnede del af byggebranchen.
Krav om håndtryk fundet diskriminerende
Den 13. maj 2026 fastslog Højesteret, at en lærerstuderende var blevet udsat for indirekte forskelsbehandling på grund af religion, efter at en folkeskole havde afbrudt hendes praktikforløb, fordi hun af religiøse årsager ikke ønskede at give hånd til mænd.
Højesteret fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, at håndtrykskravet var nødvendigt, da den ikke i tilstrækkeligt omfang havde undersøgt, om alternative og mindre indgribende hilseformer kunne tilgodese både den lærerstuderendes religiøse overbevisning og kommunens ligebehandlingshensyn. Højesteret tilkendte dog ikke godtgørelse, idet den vurderede, at den lærerstuderende selv kunne have bidraget mere til at finde en praktisk løsning, og at praktikophøret havde haft begrænsede praktiske konsekvenser.
Højesteret præciserer arbejdsgiveransvaret ved arbejdsrelaterede skader
Den 21. maj 2026 fastslog Højesteret, at Region Syddanmark ikke var erstatningsansvarlig for en socialpædagogs psykiske arbejdsskade, selv om medarbejderen udviklede PTSD efter at have været udsat for vold og trusler under arbejdet på en psykiatrisk afdeling.
Højesteret fastslog, at arbejdsgiveransvaret skal vurderes efter den almindelige culparegel, fortolket i lyset af arbejdsmiljølovens krav om, at arbejdet skal planlægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, hvilket omfatter både fysiske og psykiske arbejdsmiljøforhold. Ved vurderingen af ansvar skal der navnlig lægges vægt på arbejdets iboende risici, sandsynligheden for psykiske skader og de forebyggende foranstaltninger, som arbejdsgiveren har iværksat.
Højesteret understregede endvidere, at udsættelse for aggressiv eller truende adfærd kan være et uundgåeligt vilkår i visse erhverv og ikke i sig selv indebærer, at arbejdsmiljøet er uforsvarligt. Da Region Syddanmark havde iværksat en række arbejdsmiljøforanstaltninger, og der ikke var grundlag for at anse arbejdsmiljøet for generelt uforsvarligt, havde regionen ikke handlet ansvarspådragende og var derfor ikke erstatningsansvarlig.
Sag om erstatning for tab af erhvervsevne hjemvist til fornyet behandling
Ved dom af 28. april 2026 fastslog Højesteret, at Ankestyrelsen havde anvendt et forkert retligt vurderingsgrundlag ved afslaget på en medarbejders krav om erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven.
Sagen vedrørte en kommunalt ansat, som kom til skade ved en arbejdsulykke i 2000 og senere blev visiteret til fleksjob som følge af nedsat arbejdsevne. Højesteret fastslog, at der kan tilkendes erstatning, hvis der foreligger et varigt og dokumenteret indtægtstab på mindst 5 %, svarende til et erhvervsevnetab på 15 %.
Højesteret understregede endvidere, at arbejdsskaden ikke behøver at være den eneste årsag til den nedsatte arbejdsevne, så længe den indgår som en del af den samlede årsagskæde. Da Ankestyrelsen havde anvendt en strengere fortolkning end den, der følger af retspraksis, og ikke i tilstrækkelig grad havde inddraget arbejdsskadens betydning, hjemviste Højesteret sagen til fornyet behandling.
Dommen fastslår, at selv relativt begrænsede, men varige indtægtstab kan berettige til erstatning, og forventes at få betydning for fremtidige vurderinger af sager med komplekse årsagssammenhænge.
Læs hele guiden, som inkluderer nyheder om ansættelsesret fra 47 jurisdiktioner som Østrig, Brasilien, Kina, Kroatien, Finland, Ungarn, Indien, Indonesien, Israel, Nigeria, Filippinerne, Polen, Saudi-Arabien, Ukraine, De Forenede Arabiske Emirater og Vietnam, i den fulde guide her: The Global Guide Quarterly.
Spørgsmål til guiden dens juridiske ramme kan rettes til advokat Bo Enevold Uhrenfeldt.
Bo Enevold Uhrenfeldt
Advokat & Partner
+45 44 14 30 90
