Danmarks nye regering - initiativer for erhvervslivet og arbejdsmarkedet
Efter 70 dages forhandlinger præsenterede fire partier den 2. juni 2026 grundlaget for Danmarks nye regering. De fire partier er Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Moderaterne. Regeringen er forankret på den politiske centrum-venstrefløj.
Regeringen har fremlagt en omfattende række forslag. Finansieringen af flere af initiativerne er endnu ikke afklaret, hvilket gør dem mere usikre. Nedenfor følger en oversigt over de initiativer, der vil påvirke ansatte i den private sektor samt de generelle rammevilkår for virksomheder i Danmark.
Færre administrative byrder
Regeringen har sat som mål at reducere de administrative og lovgivningsmæssige byrder for danske virksomheder med 25 % inden 2035. Målsætningen er endnu ikke konkretiseret. Arbejdet skal forankres i en ekspertgruppe, som skal erstatte det nuværende EU- og Regelforum. Gennem årene har EU- og Regelforum, der fungerer som et rådgivende organ, ikke formået at reducere virksomhedernes administrative byrder væsentligt.
Regeringen vil desuden undersøge mulighederne for at anvende kunstig intelligens i virksomhedernes indberetninger til offentlige myndigheder med henblik på at reducere de administrative omkostninger.
Flere iværksættere
Regeringen vil lancere en iværksætterpakke, som blandt andet skal forbedre adgangen til kapital, styrke anvendelsen af medarbejderaktier, og reducere skattemæssige barrierer.
Produktivitets- og Konkurrenceevnekommission
Regeringen vil nedsætte en kommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Danmark kan øge velstanden gennem højere produktivitet og styrket konkurrenceevne. Kommissionen skal blandt andet hente inspiration fra Draghi-rapporten. Regeringen har endnu ikke fremlagt konkrete overvejelser.
Nordisk Vækstalliance
Regeringen vil arbejde for etableringen af en Nordisk Vækstalliance, som skal udnytte de fælles økonomiske styrker i Norden. Som led heri oprettes en industriel taskforce med deltagelse af relevante ministerier, erhvervsorganisationer og forskningsinstitutioner.
Taskforcen skal blandt andet fremsætte anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan opnå strategisk autonomi med særligt fokus på kunstig intelligens og den forsvarsindustrielle strategi.
Et velorganiseret arbejdsmarked
Regeringen ønsker at styrke rammevilkårene for et velorganiseret arbejdsmarked. Der nedsættes en ekspertgruppe, som skal kortlægge den samfundsøkonomiske værdi af den danske model, flexicurity-systemet og arbejdsmarkedets parters bidrag til beskæftigelse, kompetenceudvikling, konfliktløsning og velfærdsstatens bæredygtighed.
Ekspertgruppen skal desuden undersøge mulighederne for at kompensere arbejdsmarkedets parter for nogle af de omkostninger, de afholder på vegne af hele arbejdsmarkedet, og at målrette skattefradraget for fagforeningskontingenter, så det specifikt omfatter medlemskab af fagforeninger, der er part i kollektive overenskomster.
Flere internationale medarbejdere og ID-kort
Der indføres krav om ID-kort på større byggepladser, og den allerede aftalte overenskomstbaserede certificeringsordning for internationale medarbejdere gennemføres. Se vores tidligere artikel om ordningen: Nye regler om ID-kort og arbejdsklausuler i byggebranchen.
Pension og arbejdsliv
Regeringen ønsker at indgå en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om et mere fleksibelt arbejds- og familieliv, herunder regler om pension og tilbagetrækning.
Følgende emner skal indgå i drøftelserne:
- bedre muligheder for at arbejde mindre i visse perioder af livet og mere i andre,
- større tryghed og klarhed om reglerne for pensionering,
- investeringer i uddannelse, opkvalificering, omskoling og karriereskift,
- reduktion af stress og sygefravær samt forbedring af arbejdsmiljøet,
- styrkelse af et mere inkluderende arbejdsmarked, herunder for seniorer.
Regeringen vil desuden etablere en karriereskiftefond, som skal understøtte omskoling og karriereskift - blandt andet for medarbejdere, hvis kompetencekrav forventes at blive ændret som følge af kunstig intelligens, samt for faglærte og ufaglærte med mange år på arbejdsmarkedet.
Derudover ønsker regeringen at give medarbejdere med små børn mulighed for at arbejde på deltid med lønkompensation. Det vil være en betingelse, at medarbejderen arbejder på fuld tid både før og efter deltidsperioden.
Trepartsaftalen skal samtidig identificere initiativer, der kan øge den strukturelle beskæftigelse svarende til 5.000 fuldtidsstillinger.
Regeringen vil også forbedre vilkårene for tidlig pension ved blandt andet ikke at hæve aldersgrænsen for tidlig pension og ved at forhøje ydelsen med 3.000 kr. om måneden.
Genindførelse af Store Bededag
Regeringens mål er at genindføre Store Bededag som helligdag fra 2030.
En forudsætning er, at regeringen kan fremlægge forslag, som kompenserer for det beskæftigelsestab, der følger af indførelsen af en ekstra helligdag.
Skat
Regeringen vil afskaffe den såkaldte "top-topskat", som er en ekstra skat på 5 % af indkomster over 2,6 mio. kr. Afskaffelsen skal finansieres gennem ændringer i beskatningen af hovedaktionærer.
Regeringen planlægger desuden at afskaffe mellemskatten, som hidtil har udgjort 7,5 % af indkomster mellem 641.000 kr. og 778.000 kr. Fremover vil der alene være en topskat på 15 % af indkomster over 778.000 kr.
Beskatningen af aktieindkomst lempes en smule, så aktiegevinster op til 110.000 kr. beskattes med 27 %. Den nuværende grænse er 90.000 kr. Aktieindkomst over grænsen beskattes fortsat med 42 %.
De lavere personskatter skal finansieres gennem nye eller højere skatter samt reducerede fradrag vedrørende blandt andet arv, renteudgifter, forskning og udvikling, erhvervsstøtte og personfradraget.
Regeringen ønsker endvidere at reformere kapitalbeskatningen for at frigøre mere kapital til virksomhederne. Reformen er endnu ikke nærmere beskrevet, men en kommission skal udarbejde forslag.
Selskabsskatten skal sænkes gradvist over tre år fra 22 % til 19 %. Hvis andre lande ikke samtidig sænker deres selskabsskattesatser, vil Danmark få en af de laveste selskabsskatter blandt de vestlige lande.
Konklusion
Flere af initiativerne, især på skatteområdet, vil forbedre rammevilkårene for at drive virksomhed i Danmark, mens andre kan gøre dem mindre attraktive. Især forbedrede muligheder for deltidsarbejde, tidligere pensionering, omskoling og genindførelsen af en ekstra helligdag kan forventes at reducere arbejdsudbuddet.
En væsentlig usikkerhed for virksomhederne er den manglende afklaring af finansieringen bag de mange forslag. Finansieringen kan vise sig at medføre øgede omkostninger ved at drive virksomhed i Danmark.
Spørgsmål til artiklen og den juridiske ramme kan rettes til Senior Director Erik Simonsen.
Disclaimer: Denne artikel er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning.
Erik Simonsen
Senior Director
+45 44 14 30 96
